Kongelige30. september 2020

Mary uddeler homopris

Kronprinsessen var stjerne til Danish Rainbow Awards onsdag aften. Og hun gav en ganske særlig pris.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kronprinsesse Mary uddelte onsdag aften æresprisen ved Danish Rainbow Awards 2020 i København.

Den 48-årige kronprinsesse gik på scenen til klapsalver fra det farverige publikum for at uddele prisen. Den gik til 96-årige Doris Pollas, der er den eneste nulevende af medlemmerne fra Kredsen af 1948, der senere blev LGBT Danmark.

Doris Pollas var lesbisk i en tid, hvor det var ekstremt tabubelagt i Danmark og i resten af verden.

- I en tid, hvor man bestemt ikke kunne være åben om sin seksualitet eller kønsidentitet, gik Doris Pollas forrest. Som en af de første. Det organisatoriske arbejde er ikke altid sexet. Men det er fundamentet, der har resulteret i, at Danmark er forgangsland for ligerettigheder, sagde Mary i Cirkusbygningen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_.jpg

(Foto: Lars H. Laursen)

Kronprinsessen er lige nu i gang med at styre kongehuset mod en mere progressiv retning, og hendes mærkesager er klima, LGBTQ+-sager og blandt andet Pskykiatrifonden.

- Jeg er meget glad for at stå her sammen med her og fejre personer, der har gjort noget særligt for at bane vejen for, at vi alle kan være lige præcist dem, vi er, sagde Mary.

For nylig bragte SE og HØR historien om Marys nye stil, der står i skarp kontrast til dronningens hjertesager. Margrethes passioner har altid været inden for kunstens verden, for eksempek ballet og håndarbejde. Der bliver således tale om et kursskifte af dimensioner, når Mary bliver dronning.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lhl_1422.jpeg
 Foto: Lars H. Laursen

Mary på scenen. Foto: Lars H. Laursen

- Marys protektionsstil er mere social. Men det er sådan set en tilbagevending til noget ældre. Fra slutningen af 1800-tallet og langt op i 1900-tallet var det meget normalt, at kongehusets medlemmer havde sådan nogle protektioner. Men hvorfor har vores egen dronning det så ikke? Det er, fordi at den tid, hun blev dronning i, det var velfærdsstatens fødsel. Groft sagt tog velfærdsstaten sig af alt det der. Det skulle hattedamer og andre velmenende holde sig fra. Og dronningen har lødigt holdt parolen, forklarede historiker og kongehusekspert, Sebastian Olden-Jørgensen, for nyligt i SE og HØR.

Ved Danish Rainbow Awards vandt Silas Holst og Jakob Fauerby også prisen som årets LGBT+person.

Danseparret fik prisen for deres deltagelse i "Vild med dans", hvor de var det første par af samme køn nogensinde.

Sponsoreret indhold