Elvira Pitzner døden nær: Tæt på at drukne
Elvira Pitzner er i disse dage ikke lige så aktiv på sin Instagram-profil, som hun plejer at være.
Det skyldes, at hun lige nu er på Bornholm med en række andre danske kendisser. Her er de alle trukket i militærtøjet.
Højst sandsynligt er de ved at filme et nyt tv-program, men det har Elvira ikke fortalt noget om endnu.
Det betyder dog også, at tiden med sin telefon er blevet noget begrænset for diamantdatteren, som er vant til at opdatere sine næsten 200.000 følgere nærmest konstant.
Lidt nyt kommer der dog fra Elvira. Men i går var det bestemt ikke betryggende opdateringer, der kom fra den smukke blondine.
Artiklen fortsætter under billedet...
Elvira har smidt stiletterne og kjolerne og er i stedet trukket i camouflage og militærstøvler (Foto: Dan Mariegaard)
Her giver Elvira en status på sin dag, som blandt andet har stået på 16 kilometers march og svømning i iskoldt vand. Det sidste var ved at blive livsfarligt.
- Min krop krampede, jeg panikkede og druknede næsten. Min krop krampede i vandet, og jeg kunne ikke få luft, skriver den 23-årige forretningskvinde på sin Instagram-story.
Elvira virker til at være ualmindeligt hårdt presset, på de få opdateringer, hun har givet sine mange fans og følgere.
- Fik jeg fortalt, at jeg ikke fik noget mad HELE dagen? Jeg var ved at besvime flere gange, så jeg måtte give mig selv lussinger, uddyber hun.
Det vides ikke endnu, hvorfor Elvira er trukket i militærtøjet og udfordrer sig selv. Tidligere på ugen delte hun dog billeder med andre kendisser.
Så mon ikke, at vi snart får et tv-program at se, hvor Elvira bliver presset til det yderste.