Kendte2. oktober 2020

Foto af Brooklyn Beckham vækker opsigt: - Det er modbydeligt

Et billede af den 21-årige fodboldsøn og hans fire år ældre skuespillerkæreste Nicola Peltz har i den grad skabt røre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hos kvinderettighedsorganisationen KWRO Women's Rights Organisation er de langt fra positive over et helt særligt billede af det nyligt forlovede par Brooklyn Beckham og Nicola Peltz.

For få dage siden delte den blonde skønhed Nicola et opslag med sine knap tomillioner følgere på Instagram. Et billede, hvor parret spiser middag og drikker vin sammen.

Men det er således ikke omgivelserne, der er problemet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega618351_001_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Brooklyn Beckham og Nicola Peltz blev forlovet tilbage i juli måned.
Foto: MEGA

Det er derimod dét, at Beckham Junior holder sin kæreste om halsen – på en måde der kunne minde om kvælning.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Meget tyder på, at parret blot fjoller på billedet. Alligevel har stifteren af organisationen, Dianna Nammi, intet positivt at sige om billedet. Tværtimod:

- Det er modbydeligt. Og jeg synes helt seriøst, at ingen kan tillade sig at lave sådan en joke, udtaler Dianna Nammi ifølge blandt andet News og Mirror.

- Det her er meget vigtigt, en organisation som vores har set så mange kvinder blive ofre for ærebaseret vold, vold i hjemmet, tvangsægteskab – og de er blevet kvalt af deres egne familiemedlemmer og dræbt af ægtemænd, partnere og kærester, forklarer hun og uddyber desuden, at hun i den grad mener, at den slags bør forbydes på Instagram:

- Han er 21 og voksen nok til at vide, at det er en meget alvorlig sag, og jeg synes, han bør undskylde offentligt og fortælle folk, at han har begået en stor fejl.

I første omgang var det dog angiveligt ikke kvinderettighedsorganisationen, der stejlede over billedet. Det var derimod Brooklyns fans, der hævdede at kunne genkende denne type billede fra Victoria og David Beckhams søn i andre sammenhænge:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lmphotos260658.jpg
 (Foto: MEGA)

Brooklyn Beckham sammen med fodboldfaren David Beckham og Spice Girls-moren Victoria Beckham. Foto: MEGA.

- Med alle de kærester han har haft, har der været billeder, hvor han har holdt dem om halsen. Selv når han tager sin arm omkring dem, er det virkeligt stramt og ligner kvælning, kommenterer en følger blandt andet.

Noget tyder dog på, at det ellers forelskede par langt fra er enige i skriverierne på internettet. I hvert fald delte Nicola Peltz få dage efter endnu et billede – denne gang, hvor hun i stedet holder om Brooklyns hals:

- Jeg elsker dig mere for hver dag, der går, skrev hun til det sort/hvide billede af hende selv og sin udkårne.

Sponsoreret indhold