Kendte3. oktober 2020

Josephine Skriver afslører detaljer: Sådan skulle brylluppet have været

Den danske supermodel Josephine Skriver skulle i år have været gift med sin kæreste gennem syv år, men det satte corona-virussen en brat stopper for
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/josephine_skriver_4.jpg
 Foto: MEGA

Den 27-årige danske supermodel skulle huske 2020 for at være året, hvor hun og kæresten gennem syv år, Alex DeLeon skulle have bryllupsdag.

Men det satte den dødelige og verdensomspændende corona-virus en brat stopper for, og parret har derfor udsat den store dag på ubestemt tid.

Det fortæller hun fredag aften i ”Go’ aften live”.

- Det skulle have foregået i Vegas, hvor Alex er fra, men nu må vi se, hvad der kommer til at ske, fortæller hun.

Ifølge modellen så lå der også en del planlægning bag den store dag, som nu røg direkte i vasken.

- Ja, vi har brugt et år på at planlægge det, men ja, det er lidt på standby, lyder det fra supermodellen, der også har måtte arbejde hjemmefra i USA de sidste par måneder.

Alligevel understreger Skriver, at hun synes, hendes bryllup er det ”sidste på dagsordenen”, da ”vi skal tage det her alvorligt”.

Artiklen fortsætter under billedet

Unormal arbejdsdag

Ikke nok med, at hendes drømmebryllup måtte udskydes på ubestemt tid, så har arbejdsdagen heller ikke været helt normal.

Hun har nemlig i al den tid hun har været i USA de seneste måneder måtte klare al sin makeup og hår selv, mens hendes forlovede har måtte træde til som fotograf for at få billederne i hus.

- Han er faktisk ret god, fortæller hun.

I øjeblikket er Josephine Skriver og hendes forlovede Alex i Danmark, hvor planen er at bruge tid med venner og familie.

Sponsoreret indhold