Kendte8. oktober 2020

Robbie Williams ville være Frank Hvam

Den engelske superstjerne hyrede Casper Christensen til at genskabe ”Klovn” med Robbie i hovedrolle
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke alle mænd, der drømmer om at være en kikset klovn i omverdenens øjne, men kvindebedåreren Robbie Williams har haft lige præcis den drøm.

Faktisk hyrede han for nogle år siden Casper Christensen til at skrive en ”Klovn”-lignende TV-serie, hvor Robbie skulle have den bizarre hovedrolle, fordi han var blevet forgabt i den danske udgave med Frank Hvam som klovnen.

- Først mødtes vi med agenter, og så blev jeg inviteret hjem i hans gigantiske mansion med egen fodboldbane. Der kørte kampe på alle mulige skærme i forskudt tid, og der var konstant mennesker omkring ham: En interior decorator, nogle securityfolk, en kok og venner, som hang ud. Han skulle hele tiden svare på noget eller se kamp samtidig, husker Casper Christensen om mødet, som han fortæller om i bogen ”Casper”.

Under mødet fandt danskeren ud af, at Take That-sangeren var helt vild med at gå på opdagelse med sin metaldetektor, og det ville Casper bruge i TV-serien, hvor Robbies kone, Ayda Field, også ville have TV-rollen som fru Williams.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/lmphotos243313.jpg
 Foto: MEGA

Robbie Williams med fruen Ayda Field. Foto: MEGA

- Han er blevet lettere paranoid af at være kendt i så mange år, det begrænser ham, og det var interessant at skrive om, men han har en kone, som gerne vil være skuespiller, og hun ville være med. Meget med, fortæller Casper.

Efter mødet tog 46-årige Robbie Williams på turné, og da den var slut, havde han mistet lysten til at lave en TV-serie. Ifølge den garvede ”Klovn”-forfatter var det fordi, at sangeren indså, at der var et stort arbejde forbundet med at spille hovedrollen.

Siden har forbindelsen været kold mellem komikeren og musikeren, og de har ikke mødtes efterfølgende.

Biografien om Casper Christensen, ”Casper”, er skrevet af Martin Kongstad og er udkommet torsdag – med et hav af opsigtsvækkende detaljer om standupperens vilde eskapader med stoffer og kvinder.

Sponsoreret indhold