Forsidefruer8. oktober 2020

Janni Ree med vild afsløring: Glemte søn i taxa

I aftenens afsnit at det populære TV3-program ”Forsidefruer” fejrer Janni sin 50-års fødselsdag. Og i den forbindelse kommer der en del sandheder på bordet

Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk – og fra Janni Ree.

I hvert fald er der lagt op til en noget anderledes fødselsdagsfejring sammen med fruerne, der har forberedt en lille quiz til den efterhånden garvede tv-personlighed.

Quizzen går ud på at kende Janni bedst – og vinderen får således en præmie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190318_pg_forsidefruerne_0347.jpg
 Foto: Peter Grosen

Foto: Peter Grosen.

- Hvor har Janni engang glemt sin nyfødte søn?, spørger Gunnvør, der sammen med forsidefruekollegaen Jackie står bag fødselsdagsquizzen.

- I en taxa? I et supermarked? Eller hos en negledame?

Og svaret er desværre i en taxa - selv om Amalie ikke lægger skjul på, at hun havde håbet, at svaret var et andet.

- Jeg havde jo ikke drukket i ni måneder, så var jeg ovre hos min farbror og fik lidt at drikke, og så tog en taxa hjem, starter Janni Ree sin historie.

- Og så havde jeg glemt Victor i taxaen. Og så kom han tilbage (taxachaufføren, red.), ”hov, du har glemt dit barn”, griner Janni.

Artiklen fortsætter under videoen …

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Det er tydeligt, at de fleste af fruerne omkring bordet synes, at historien er hylende morsom. Men den 29-årige Amalie Szigethy, der selv er mor til datteren Josephine, og nu desuden har endnu en datter på vej, lader til at være en smule forarget:

- Ej, det er løgn, udbryder hun. Det havde jeg bare ikke troet faktisk.

Se resten af quizzen, og hele afsnittet af ”Forsidefruer, på Viaplay og TV3 i aften klokken 20.

Sponsoreret indhold