Kongelige8. oktober 2020

Kong Harald skal opereres

Den norske Kong Harald skal opereres i hjertet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200925-113631-5_33mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Norske kong Harald har gennem længere tid været syg.

Nu oplyser det norske kongehus på sin hjemmeside, at kongen skal operers i hjertet.

Fredag bliver kongen opereret, oplyser det norske kongehus. Her skal lægerne udskifte den ene af kongens hjerteklapper.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaal33378_001.jpg
 Foto: MEGA

Kong Harald sammen med dronning Margrethe. Foto: MEGA

I 2005 fik han lavet samme operation. Men den "nye" hjerteklap skal nu erstattes igen. Det er hjerteklappen mellem hjertet og hovedpulsåren.

Ifølge TV2 Norge er det kongens personlige læge Bjørn Bendz, der er overlæge på hjerte-, lunge- og blodkarafsnittet på hospitalet, der skal udføre operationen.

- Hans majestæt kongen har gået til jævnlig kontrol. Vi har nu vurderet, at indgrebet er nødvendigt for at kongen kan få et bedre åndedræt. Vi udfører flere hundrede af denne type operationer om året på Rikshospitalet, siger kongens personlige læge.

Kong Harald er allerede blevet indlagt på Rikshospitalet i hovedstaden Oslo.

Normalt har hjerteklapperne en levetid på 10 til 15 år. Derfor er proceduren helt normal. Lægerne kan operere kongen gennem lysken.

Kongen og dronning Sonja har aflyst et besøg til Trondheim, hvor de skulle deltage i gudstjenesten i Nidarosdomen.

Kong Harald blev indlagt 25. september, da han havde vejrtrækningsproblemer. Først mistænkte man, at han kunne være smittet med coronavirus. En test afviste dette.

Siden blev han udskrevet. Kongen har været sygemeldt lige siden.

Sponsoreret indhold