Ikke til at kende: Kelly Osbourne viser sig frem efter kæmpe vægttab
- Jeg har knoklet, og det føles godt, lød det for et par måneder siden, da den i dag 35-årige Kelly Osbourne satte ord på sit enorme vægttab.
På sin Instagram-profil kunne hun nemlig i starten af august afsløre, at hun havde smidt intet mindre end 38 kilo, og at hun nu brugte en størrelse 34 i tøj.
Kelly Osbourne har smidt 38 kg: Indrømmer operation
Efterfølgende afslørede hun dog, at en stor del af vægttabet kom sig af, at hun var blevet opereret.
- Jeg gjorde det, jeg er stolt af det, de kan rende mig i røven. Jeg har fået en gastrisk sleeve-operation. Det, den gør, er at ændre formen på din mavesæk. Jeg fik den for næsten to år siden. Det vil jeg aldrig nogensinde lyve om. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort, lød det fra hende, da hun var med i podcasten ”Hollywood Raw”.
Artiklen fortsætter under billedet
Billedet til venstre er fra 2018, mens billedet til højre er fra august 2020. Forskellen er meget tydelig. Foto: MEGA / Instagram
Men siden afsløringen har den multitalentfulde skuespiller og sanger dog ikke delt nogle billeder, hvor man kan se hele hendes figur, men primært hendes ansigt.
For nylig er hun dog blevet spottet ude, da hun var på vej til et møde, og det er ikke kun ansigtet, der i stor stil har forandret sig.
Artiklen fortsætter under billedet
Kelly Osbourne er nærmest ikke til at kende. Foto: Ritzau Scanpix
Kelly Osbourne har nemlig klemt sig ned i et par stramme, sorte jeans med en nedringet blazer – og det er ikke til at se, at hun en gang skulle have vejet næsten 40 kilo mere.