
John Travolta sender hyldest til sin afdøde kone

I en alder af blot 57-år mistede Kelly Preston tilbage i juli livet til kræft efter to års privat kamp med sygdommen.
Tirsdag hylder hendes ægtemand, John Travolta, hende nu på dagen, der ville have været hendes 58-års fødselsdag.
- Tillykke med fødselsdag, skat! Jeg fandt det her billede af min mor og fars bryllup, skriver den 66-årige "Grease"-skuespiller til sit opslag og fortsætter:
- Det var dejligt at se vores ved siden af deres. Al min kærlighed, John.
Skuespilleren delte i samme omgang de omtalte billeder af sine forældres og sit eget bryllup.

Kelly Preston var ligesom sin mand skuespiller og er blandt andet kendt for sin medvirken i film som "The Last Song", "The Cat in the Hat", Jerry Maguire" og "Sky High".
Parret blev gift tilbage i 1991 og fik sammen børnene Ella på 20 år og Benjamin på ni år. Parrets tredje barn, sønnen Jett, døde i 2009 i en alder af 16 år, efter han blev ramt af et slagtilfælde på en ferie i Bahamas.
