Kendte15. oktober 2020

"Shitstorm" på P1 lukker

Debatprogrammet "Shitstorm" på Danmarks Radio P1 lukker - det sker, efter en af værterne er blevet demaskeret i pressen
https://imgix.seoghoer.dk/20190226-195854-2-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det bliver et farvel og tak til P1-programmet "Shitstorm", efter vært Mads Aagaard Danielsen har fået en hård medfart i pressen.

Kulturjournalisten blev først i Berlingske og siden i flere andre medier afsløret, som en, der udnytter unge kvinder, og sender truende beskeder til folk af begge køn.

Det skriver Ekstra Bladet, som refererer en pressemeddelelse fra Danmarks Radio.

"Med historien om programmets værts adfærd og krænkelser, tror vi ikke på, at programmets integritet kan genetableres. Også selvom resten af det meget dygtige hold, der laver programmet, hverken har lod eller del i den pågældendes krænkelser."

"I dialog med blandt andet Shitstorms hidtige medvært Sanne Cigale, er det derfor besluttet at programmet omgående lukkes", fortæller redaktionschef Gustav Lützøöft.

Danmarks Radio har for nuværende ingen kommentarer til, hvorvidt Mads Aagaard Danielsen er fyret.

12 kilder

Da Berlingske bragte historien om Mads Aagaard Danielsens krænkelser på Danmarks Radio, havde de talt med i alt 12 personer, som havde oplevet grænseoverskridende adfærd fra den ellers populære radiovært.

En af dem var Maria Dønvang, der var praktikant på mediet.

- Jeg kan huske fire helt konkrete ting fra det. At han skubber mig derind og låser døren, at jeg siger 'du stikker ikke din klamme pik op i mig' – det gør han ikke. Han stikker sine fingre op i mig, fortalte tidligere praktikant på DR Maria Dønvang dengang til Berlingske.

Sponsoreret indhold