Caroline Henderson sælger millionhybel
Sangerinden Caroline Henderson og hendes ægtefælle Martin Gylling kan snart se frem til en skattefri boliggevinst på et par millioner kroner.
Parret har netop sat deres lejlighed nær Nyhavn, Skuespilhuset og Sankt Annæ Plads til salg.
Prisen for de 135 kvadratmeter, der ligger på 3. sal i en fredet ejendom og med kig til vandet, er sat til 8,5 mio. kr.
Da den 58-årige Toppen af poppen-sangerinde og hendes ni år yngre koreografmand købte lejligheden i 2017, betalte de 6.495.000 kr. for nøglen til den eksklusive adresse.
Det er ikke på grund af økonomiske problemer Caroline Henderson vælger at flytte. I 2019 havde hun en indtjening på 2,8 mio. kr. i sit anpartsselskab Calle Entertainment, som har en formue på over 1,5 mio. kr.
Caroline Henderson: Jeg er stadig skidegod i sengen
I ejendommen, som Caroline Henderson nu flytter fra, bor der andre kendisser: Entertaineren Lars Hjortshøj og hans kone Tina Bilsbo samt landsholdsspilleren Thomas Delaney har også haft råd til en bolig på stedet.
Se Caroline Hendersons lejlighed her.