Sofie Østergaard: Scorer kassen
Den tidligere “Guld i købstæderne”-vært Sofie Østergaard, 38, spinder guld på salget af sit rækkehus på Islands Brygge i København.
DR-værten og kæresten, Sebastian Richelsen, gav selv 5.057.582 kroner, da de købte det 121 kvadratmeter store rækkehus som nyt i 2014.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rækkehuset på Islands Brygge er i tre etager. Stueetagen består af køkken, toilet og stue. På førstesalen er der badeværelse samt et lille værelse, mens der på andensalen er yderligere to værelser samt et repos med udgang til en tagterrasse. (Foto: Dan Mariegaard)
Nu har de ifølge Boliga fået 6,6 millioner for boligen, som de havde udbudt til en pris på 6.995.000 kroner.
Dermed scorer parret knap 1,6 millioner kroner på salget, selv om der er givet nedslag i prisen.
Sofie Østergaard og Sebastian Richelsen, der også arbejder i mediebranchen, har dannet par i otte år.
Sammen har de sønnerne Villy på fem og Geo på tre år.