Kendte24. oktober 2020

Sara Maria: Jeg har mistet seks familiemedlemmer til kræft

Tv-værten Sara Maria Franch-Mærkedahl har haft kræften helt tæt inde på livet og fortæller til aftenens gallashow "Knæk Cancer", at hun har mistet mange til sygdommen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190807-133811-7-1920x1920we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Til aftenens gallashow "Knæk Cancer" skal der samles så mange penge ind som overhovedet muligt, og en af dem, der sidder og tager imod donationer fra danskerne, er vejrværten Sara Maria Franch-Mærkedahl.

Kræften er i høj grad noget, Sara Maria har tæt inde på livet, og hun fortæller inden aftenens indsamling, at hun har mistet flere til sygdommen.

- Jeg har både to venner, der ikke er her mere på grund af det, og jeg har mistet seks familiemedlemmer, siger Sara Maria, da SE og HØR fanger hende på den røde løber inden det store show.

Tv-værten fortæller, at der er tale om tre onkler og tre tanter, der har mistet livet til kræft, hvoraf flere tilfældende gik meget stærkt.

- Det er jo det, der er så frygteligt ved den sygdom. Min onkel mistede sit liv på tre måneder, uden at han vidste, han var syg.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/122678541_854577552013786_7819619712702172128_n.jpg
 Foto: Lars Laursen

Sara Maria på den røde løber til lørdagens "Knæk Cancer"-show. (Foto: Lars Laursen)

Også Sara Marias mor er ramt af hudcancer. Hun understreger, at der dog er tale om den slags, man kan leve med, men som selvfølgelig skal tjekkes årligt.

Selvom meget af den tætte familie har været ramt af kræft, så er det dog ikke noget, den 40-årige tv-vært går og er bange for i hverdagen.

- Det er klart, at man er opmærksom på det. Det er ikke på grund af dødsfaldende i familien, jeg frygter at blive ramt. Jeg tror bare generelt - nu har jeg jo også børn - man vil bare ikke væk herfra, fordi man har nogen, man skal passe på, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig holder man øje. Det bliver man jo nødt til. Det skylder man, dem man elsker.

- Det er jo bare sådan en sygdom, som man er så pisse bange for, at man ikke vinder over.

Sponsoreret indhold