"Harry Potter"-stjerne Jessie Cave er blevet mor for tredje gang

I juni afslørede skuespilleren Jessie Cave, der spillede Lavender Brown i "Harry Potter"-filmene, at hun var gravid med sit tredje barn.
Nu har den 33-årige skuespiller så afsløret på sin Instagram, at hendes lille søn er kommet til verden.
Artiklen fortsætter under billedet
- Abraham "Bam" Benjamin. Vores dreng blev født tidligt i går morges bare 40 minutter efter, vandet gik. Lidt ekstremt, men det var hans spark gennem denne graviditet også, indleder hun i en længere tekst på Instagram, hvor hun fortæller, at denne fødsel var meget anderledes end hendes to foregående:
- Det har været en meget anderledes oplevelse end mine to første fødsler... meget mere ydmyg, skræmmende og ude af min kontrol.
Jessie Cave har i forvejen sønnen Donnie på fem og datteren Margot på tre med kæresten Alfie Brown.