Kendte27. oktober 2020

Keld Heick: - Jeg synes det er klamt

Keld Heicks datter blev slikket i øret af tidligere overborgmester Frank Jensen - nu fortæller Keld Heick, hvad han synes om episoden
https://imgix.seoghoer.dk/_hjp9201_1_0.jpg
 Foto: Hanne Juul

48-årige Annette Heick har i den grad været i mediernes søgelys, efter hun i en blog forrige uge afslørede, at tidligere overborgmester Frank Jensen havde slikket hende i øret.

Episoden skete til åbningen af Øresundsbroen, hvor Annette Heick havde job som konferencie til arrangementet.

Hun valgte at fortælle historien, fordi Frank Jensen i medierne har benægtet nogensinde at have slikket en i øret uprovokeret.

Annette Heicks far, 74-årige Keld Heick, kendte godt til historien, før den blev delt i medierne.

- Jeg synes, det er forfærdeligt. Men det er godt, at det kommer frem, siger han.

- Hvad tænker du om, at Frank Jensen slikker din datter i øret?

- Det er klamt, siger Keld Heick til SE og HØR.

Han understreger dog samtidig, at Annette Heick sagtens kan svare for sig, hvilket han også regner med, at hun har gjort i dette tilfælde.

måtte gå af

Annette Heicks blog-indlæg kom i kølvandet på en række afsløringer vedrørende daværende overborgmester i København Frank Jensen (S), hvor han skulle have krænket kvinder gennem 30 år.

Her blev det for eksempel nævnt, at han havde for vane at slikke i ørerne - noget som han kategorisk afviste i et større interview i Berlingske.

Det var altså i høj grad for at understrege, at Frank Jensen ikke havde rent mel i posen, at Annette Heick valgte at sætte pen til papir.

Sponsoreret indhold