Kendte9. november 2020

Kendte mindes Michael Bundesen: - Jeg vil savne ham for altid

Flere danske kendisser reagerer nu på Shu-Bi-Dua-forsangerens død
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

”Min gamle ven, chef, idol er ikke mere.”

Sådan indledes Dan Rachlin, 56, sit opslag på facebook, som står som minde om Shu-Bi-Dua-forsanger Michael Bundesen, der i en alder af 71 år er gået bort.

Radioværten husker tiderne med ”Bonden”, som han blandt andet arbejdede sammen med på den lokale tv-station, Kanal 2, hvor musikeren og sangskriveren var chef.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michael_bundesen_hilsner_.jpg
 (Foto: Aller Media og Ritzau Scanpix)

De kendte hylder Michael Bundesen (Foto: Aller Media og Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Boede hos Bonden

Rachlins varme opslag bærer præg af et venskab, hvor der var plads til drillerier og masser af højt humør.

Videre kan man læse, hvordan Dan i en periode på to år boede til leje hos Michael Bundesen.

”I to år boede jeg til leje i stueetagen i hans villa i Charlottenlund, og ikke sjældent fik vi en snak om livet, showbizz og ikke mindst musik," skriver han.

Michael Bundesen, der var en af grundlæggerne af popgruppen Shu-bi-Dua blev i 2011 ramt af en blodprop. En blodprop, der gjorde ham lam i venstre side af kroppen og som forhindrede ham i at synge, som han plejede at gøre det.

Dan Rachlin husker, at Bundesen under deres samarbejde siden blodproppen – blandt andet med programmerne ”Ærligt talt – historien om Shu-Bi-Dua” – blev hurtigere træt.

Han slutter med at referere til et af ”Shubbernes” helt store hits, ”Den Røde Tråd”, som stiller spørgsmålet:

"Og hva' mon der sker, når man ska' bort
Når livets skjorte bli'r for kort"

”Nu er han død og borte, livets skjorte blev for kort,” skriver Dan Rachlin, før han sender tanker til Nikolaj og Nanna Bundesen, Michaels to børn.

Andre kendte har allerede sluttet sig til radioværtens hyldest af Shu-bu-dua-forsangeren.

På Instagram takker tv-værten Puk Elgård for hans musik og citerer samtidig en af hans mest kendte sange "Den røde tråd".

Anders Breinholt har lagt et billede op af den afdøde sanger i kørestol og skriver "Hvil i fred".

Instagram-fænomenet Anders Hemmingsen hylder også sangeren i et opslag på Instagram.

Til et billede af den glade Bunde skriver han "RIP Michael Bundesen".

Også en lang række politikere sørgere over sangeren, der har bidraget med adskillig folkeskattes, død.

Tidligere formand for Dansk Folkeparti hylder i et langt opslag på Twitter den afdøde forsanger.

"Så trist. En iderig dejlig musiker er gået bort", indleder hun det følsomme opslag.

Sponsoreret indhold