Iskolde Remee og Gøhler: Fester i Tyrkiet
Verden er igen lukket helt ned for eventyrlystne danskere, som vælger at følge den officielle rejsevejledning.
Men netop de officielle anbefalinger ser ikke ud til at bekymre den 46-årige popsmed Remee og hans forlovede, modellen Mathilde Gøhler, 28.
Parret er i Tyrkiet, hvor de blandt andet hygger sig i Argos In Cappadocia, og 8. november fejrede de Remees fødselsdag med en flot tur i luftballon over det muslimske land.
Tager man et kig på Udenrigsministeriets hjemmeside, står det dog helt klart, at kendisparret har valgt at se stort på myndighedernes holdning til coronasygdommen.
– Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Tyrkiet som følge af covid-19-pandemien, står der.
Det er dog kun anbefalinger – og det er ikke ulovligt at rejse til Tyrkiet.
Remee har i mange år haft hus i Tyrkiet med fantastisk udsigt over Middelhavet.