Reality11. november 2020

Teitur og Christel: Vi er gået fra hinanden

Bølgerne er gået højt mellem realityparret Christel Trubka og Teitur Skoubo, der satte deres forhold på den ultimative prøve. Nu afslører parret, at de er gået fra hinanden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

”Paradise Hotel”-baben Christel og ”Paradise Hotel”-vinderen Teitur er lige nu aktuelle i dating-programmet ”Singletown”, hvor de som et af parrene har valgt at gå fra hinanden for at teste deres kærlighed til hinanden.

En test, der kan ødelægge selv de stærkeste forhold og dybeste relationer. Se bare på, hvad der nu er sket mellem Christel og Teitur.

Efter alt at dømme er kærlighedsforsøget nemlig ikke gået helt efter planen. På både Christels og Teiturs Instagram-profiler fortæller de onsdag, at de har valgt at gå helt - ægte - fra hinanden.

- Vi har valgt ikke at dele noget, før vi selv vidste, hvad der skulle ske mellem os. For ca. 1,5 måned siden fik vi snakket om vores forhold og blev enige om, at vi ikke skulle være sammen mere, skriver Teitur til sit opslag og fortsætter:

- Vi har det stadig meget godt sammen og holder meget af hinanden.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201001_wen_-_singletown_1.jpg

Foto: Kaspar Wenstrup

De nogenlunde samme ord deler realitybaben Christel på sin Instagram, der også insisterer på, at det nu tidligere kærestepar fortsat er gode venner.

- Teitur og jeg blev enige om at gå hver til sit for seks ugers tid siden. Vi holder stadig af hinanden og har daglig kontakt, skriver hun.

- I de fleste forhold er der forskellige ups and downs, og det er helt okay, slår hun desuden fast.

Da parret startede på deres kærlighedseventyr i slutningen af sidste år, sørgede de for at gå stille med dørene. Noget Christel i januar kunne fortælle SE og HØR, at hun planlagde at holde fast i.

- Jeg har ikke lyst til, at mit forhold på den måde skal være på de sociale medier. Så jeg kommer heller ikke til at ligge en masse billeder op af ham. Sådan er jeg ikke, og det kommer jeg ikke til være, lød det dengang fra Christel.

Sponsoreret indhold