Krimi12. november 2020

Drabstiltalt ringede til bror efter drab: - Jeg har slået hende ihjel

En 40-årig mand sidder i dag på anklagebænken tiltalt for to drab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191115-133526-l_22mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den 40-årige mand sidder tiltalt i en særdeles brutal drabssag. I retten vidnede den drabstiltaltes bror, der på den skæbnesvangre dag i november, hvor to kvinder mistede livet, modtog et uhyggeligt opkald fra sin bror.

Den 40-årige skulle ifølge anklageskriftet med adskillige knivstik have gjort en ende på sin 31-årige kærestes liv – der er Morten Messerschmidts søster - for derefter at have kørt videre til sin ekskæreste, hvor han også stak hende ihjel.

I retten var DF-politikeren og hans kæreste, bakkesangerinden Dot, også mødt op.

De to drab fandt sted i de tidligere morgentimer fredag 15. november sidste år. Kvinderne blev begge dræbt i deres hjem med en time og 22 minutters mellemrum.

Undervejs i forløbet ringede den tiltalte først til sin mor og bagefter til sin bror.

  • - Jeg tror jeg har i alt tre opkald fra ham, hvor jeg får lagt på. Det husker jeg ikke, fordi jeg sover, fortæller storebroren, der vælger hvert et ord med omhu.

  • - Da han kommer igennem til mig, skælder han ud. Han fortæller, at han har slået Line ihjel. Det har jeg meget svært ved at forstå

  • - Jeg ville ikke tro det.

  • - Han har et toneleje, hvor han er gal og rasende.

  • I retten har den 40-åriges forsvarer oplyst, at hans klient nægter sig skyldig i dobbeltdrab og bestrider, at der har været forsæt til drab, men at han ikke bestrider, at det er ham der har forårsaget deres død, men "han har ingen erindring om det".

  • I telefonen til broren den tidlige novembermorgen går den 40-årige i detaljer, om hvilken overraskelse det var, og hvor nemt det var at stikke kniven ind i hende.

  • I retten er det tidligere kommet frem, hvordan den tiltalte ringede til politiet efter første drab og fortalte, at han havde gjort en ende på sin kærestes liv.

    Selv mindes den tiltalte ingenting fra den skæbnesvangre dag.

    • - Jeg kan slet ikke huske, hvad der er årsagen, hvad og hvorledes, der er sket.

    Er det fordi du ikke kan huske det, eller er det fordi du synes, det er rigtig rigtig ubehageligt at tale om?, spørger anklageren.

    - Nej jeg kan ikke huske det. Og det er derfor mine tanker går på, hvordan og hvorfor, svarede han og lagde hovedet i hænderne.

    Hvis han bliver kendt skyldig i dobbeltdrab, vil straffen efter normalt praksis lyde på fængsel på livstid.

    Sponsoreret indhold