Rebel Wilson: - Jeg dulmede min stress med donuts
Da hendes 40-års fødselsdag lå ude i en overskuelig fremtid, besluttede ”Pitch Perfect”-stjernen at gøre noget drastisk ved sine dårlige vaner.
Man må sige, hun er en kvinde af sit ord.
I løbet af dette skøre år 2020 har hun formået at smide 18 kilo. Ligesom hun er begyndt at finde enorm glæde i både crossfit og lange vandreture i bjergene.
Nu fortæller hun i Drew Barrymores talkshow om de ting, der gjorde, at hun ville lægge sit liv om.
Berømmelsen stressede
- Jeg fyldte 40 i marts i år, og jeg har aldrig op til da fokuseret på mit helbred, hvilket muligvis var tydeligt for enhver, fortæller hun i ”The Drew Barrymore Talkshow”.
- Jeg rejste rundt i hele verden, jetsetlivet, hvor jeg spiste en hel masse sukker, hvilket altid har været min ting, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet:
Man skal bare tilbage til billeder fra starten af 2019 for at se, at altid smukke Rebel Wilson før har fyldt en smule mere i landskabet, en hun gør nu (Foto: MEGA/Instagram)
Rebel tilføjer, at hun da som de fleste andre kvinder har prøvet diverse slankekure og madplaner før, men hun vidste, at hun denne gang måtte ty til en anderledes holistisk metode.
Hun fandt frem til, at det nok i virkeligheden var en slags mental ændring, der skulle til.
- Jeg tror, at jeg primært har spist mine følelser, fordi jeg har skulle tackle med den stress, der kommer, når man nu pludselig er international kendt, siger hun, før hun fortsætter:
- Det kan man altså blive enormt stresset over, og jeg tror, min måde at dulme det på, var at spise donuts, simpelthen.
Australske Rebel Wilson har planer om at tabe endnu et par pund, men hun er opsat på at beholde sine former.
- Jeg elsker mine kurver. Jeg bliver aldrig helt tynd, men jeg føler mig bare langt sundere nu, siger hun.
Fornyet selvtillid
Allerde henover sommeren begyndte Wilsons vægttab at vække opsigt på særligt de sociale medier, hvor hun hyppigt selv poster sine resultater.
Hendes genvundne selvtillid stråler ud af billederne.
Også i sommer afslørerde hun overfor Hollywood Life, at hun gennem karrieren var blevet holdt fast i rollen som hende den sjove, store pige.
- Jeg havde et job, hvor jeg blev betalt mange penge for at være stor, forklarede hun angiveligt.
Det er ifølge Mirror mange flere proteiner og masser af daglig motion - nå, ja og så en rigtig velbetalt personlig træner - der har gjort hele forskellen for Rebel Wilson.
Se hele interviewet med Rebel Wilson fra "The Drew Barrymore Talkshow" her: