Det frække22. november 2020

Dyrker coronasex på arbejdsgiverens regning

Coronaen har ikke kun medført stress, sygdom, død og skidt økonomi - nogle hjemmearbejdere finder tid til sex i arbejdstiden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaclipm07242_118569.jpg
 FOTO: MEGA

Hjemmearbejde er blevet meget udbredt på grund af coronapandemien. Nogle arbejdspladser tillader ansatte at vælge en hjemmearbejdsdag nu og da, andre er mere proaktive og har indført faste ugentlige hjemmearbejdsdage.

Boost jeres samliv: Køb de frække julegaver nu

Det giver sig selv, at det overvejende ikke gælder håndværkere, ansatte i Produktions-Danmark og velfærdsstatens frontlinjesoldater som sygeplejersker, politibetjente og SOSU-assistenter.

Tilgengæld kan allehånde funktionærer slippe for smitterisikoen i storrumskontorer og sidde derhjemme foran computeren.

Hvis de da ikke vælger at bruge noget af tiden på at knalde kæresten eller en anden hjemsendt sexpartner.

Så mange

Et britisk analysesinstitut, OnePoll, har spurgt 1000 repræsentativt udvalgte borgere i Storbritannien om deres erfaringer med sex i hjemmearbejdstiden.

Det viser sig, at seks ud af ti, som har arbejdet hjemmefra i coronatiden, mindst en gang greb muligheden for at knalde på firmaets regning.

Eksperimenter

Især millenials (folk op mellem 25 og 40, også kaldet Generation Z) har samtidig udnyttet coronatiden til at udforske sexlivet.

Hele 68 procent angiver, at de har prøvet nye stillinger og andre ting for at krydre sexlivet, siden coranapandemien tog fart i foråret.

Hver anden af de unge har afsløret deres kinks overfor sexpartneren - og de fleste af dem endda prøvet uartige ting af.

Fire ud af ti af disse millenials brugte sexlegetøj i perioden, mens hele 37 procent eksperimenterede gastro-seksuelt med madvarer som flødeskum og chokolade.

Alt i alt angiver 67 procent af de unge da også, at deres sexliv har ændret sig markant under pandemien. 47 procent bruger mere tid med kæresten og 42 procent gør bevidst flere ting for at glæde kæresten.

Lockdown

Storbritannien har været langt hårderere ramt af både coronasmitte og diverse restriktioner end Danmark. Deres forårslockdown kom senere, men varede længere.

Efter en kort normalisering henover sommeren er England nu igen i et jerngreb af massive restriktioner og nedlukninger, der minder om vores i foråret, bortset fra at skoler stadig holder åbent.

Andre mere videnskabeligt velfunderede studier fra blandet andet USA og Englang har peget på, at coronakrisen generelt har påvirket de flestes sexliv negativt. Dog melder et mindretal om et sexboost under pandemien.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold