Kendte21. november 2020

Er Gilli og Branco uvenner? Nu svarer de endelig

De udgør Danmarks mest hittende duo og har den ene banger efter den anden bag sig. Længe har der dog floreret rygter om, at Gilli og Branco skulle være decideret uvenner, men nu giver de endelig et svar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brancsgilli.png
 Foto: Thomas Laursen & Ritzau Scanpix

Hele Danmark blev lagt ned, da Gilli og Branco med deres fælles album "Euro Connection" viste, at de er kongerne af dansk musik og af streamingtjenesterne her i landet.

I både sangene og de tilhørende musikvideoer fra albummet lægger ingen af de to superstjerne skjul på, at de er tætte venner og kalder hinanden brødre. Sådan har det dog ikke været længe.

Over flere måneder har fans af Gilli og Branco spekuleret i, om de to skulle være uvenner. De plejede at hænge ud og lave musik sammen på ugenlig basis, men det gør de ikke længere.

Det er ufatteligt længe siden, at man har set de to rappere sammen, og det har fået mange til at tro, at de skulle være på kant med hinanden.

I flere måneder har Gilli og Branco samt deres folk bagved været larmende stille om det muligt brudte partnerskab, men nu er der langt om længe kommet svar på tiltale.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/underverdenen30.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Både Gilli og Branco har prøvet sig af som skuespillere med stor succes. Sidstnævnte debuterede i kæmpehittet "Underverden", hvor han sammen med Ali Sivandi spillede skurke over for Dar Salim (Foto: Thomas Laursen)

Svaret kommer dog ikke direkte fra de to hovedpersoner. I stedet kommer det fra Brancos bedste ven og højre hånd, som går under navnet Miklo.

På sin Instagram-story giver Miklo langt om længe fansene svar på det spørgsmål, de alle har sukket efter svar på. Det gør han i en spørgerunde.

- Et svar til alle, nej, de er ikke uvenner, skriver Miklo til et billede af Branco og Gilli.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/aekte_vare-tsl-0027_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Gilli spillede hovedrollen i filmen "Ækte Vare", som ligeledes var titlen på superstjernens første album (Foto: Thomas Laursen)

I sin story uddyber Miklo også, hvorfor alle tror, at Gilli og Branco er uvenner. Den forklaring er dog på en måde mere end sviner til resten af musikbranchen.

- Alle musikere har fået ondt i røven over, at de lavede "Euro Connection" sammen. De ville ønske, de (Gilli og Branco red.) kunne blive uvenner, for de kan ikke følge med tempoet, skriver han.

Så alle fans af Gilli og Branco, der håber, at samarbejdet en dag bliver genoptaget, kan altså ånde lettet op i første gang. Danmarks to største rappere er IKKE på kant med hinanden.

Sponsoreret indhold