Kendte21. november 2020

Efter chok-exit: Karina Frimodt scorer nyt job

I går måtte skuespilleren Janus Nabil Bakrawi, 45, og dansepartneren Karina Frimodt, 42, trække sig fra ”Vild med dans”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det populære danseshow er tilbage for fuld udblæsning. Og fredag efter fredag sidder danskerne klinet til skærmen, mens nydansere og professionelle giver den gas.

I går fredag måtte et af parrene dog trække sig fra konkurrencen. Den garvede skuespiller Janus Nabil Bakrawi havde nemlig pådraget sig en fibersprængning i læggen og måtte en tur på skadestuen.

Det betyder således også, at danseren Karina Frimodt muligvis ikke har så meget at lave, eftersom hun det næste stykke tid skulle have trænet med sin nydansende makker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201030_hjp5658-1.jpg
 Foto: Hanne Juul

Foto: Hanne Juul

Og så alligevel.

Det lader nemlig til, at Karina Frimodt får masser at lave, selv om hun i denne omgang ikke længere kommer til at indtage de bonede gulve i ”Vild med dans”-studiet.

Og allerede næste uge vender hun tilbage i en ny rolle.

Det skriver TV 2.

Fredag skal parrene opføre holddanse – og det er således her, Karina Frimodt kommer ind i billedet. Hun kommer nemlig til at stå for koreografien.

En tjans, den garvede danserinde fik tilbudt efter fredagens exit:

- Det var en totalt overraskelse, og jeg blev så glad. Og det bliver så fedt at få lov til at lave koreografien, fortæller Karina Frimodt og understreger desuden, at hun i den grad glæder sig til at se de resterende seks par igen.

Sponsoreret indhold