Kendte22. november 2020

Paris Hilton: Britney og jeg opfandt selfien

Det er nu fjorten år siden, at Britney Spears og Paris Hilton opfandt selfien - i hvert fald hvis du spørger frøken Hilton
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Popprinsessen Britney Spears har i samarbejde med partyprinsessen Paris Hilton leveret ikke så få ikoniske øjeblikke i løbet af de kaotiske 00'ere.

For den 39-årige DJ Paris er der dog ét øjeblik med Britney, der er en smule mere ikonisk end de andre.

Det øjeblik har hun naturligvis sørget for at dele med sine næsten 17 millioner følgere på Twitter med meddelelsen om, at det faktisk er hende og popstjernen, vi skal takke for at vide, hvad en selfie er.

- For 14 år siden opfandt Britney Spears og jeg selfien, skriver hun til, ja, selfien af de to kendisdamer.

Paris har i samme omgang tagget billedet med ordene #LegendsOnly. Naturligvis.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Britney Spears og Paris Hilton havde nogle gode år sammen tilbage i 2006 og 2007, hvor de to partydamer hang ud og gjorde nattelivet i Los Angeles usikkert med trusseløse aftener og kontroversielle klubture.

Ser stadig Britney

For nyligt kunne Paris Hilton afsløre over for "Watch What Happens Live"-værten Andy Cohen, at hun stadig ser den 38-årige sangerinde.

- Vi har spist middage sammen. Jeg så hende i Malibu. Jeg elsker hende bare så meget.

Paris Hilton er en af de mange stjerner, der har udtalt sig om Britneys kontroversielle umyndiggørelse, og ifølge Paris er Britneys situation ganske enkelt ikke retfærdig.

- Efter at have arbejdet hele dit liv og arbejdet så hårdt - hun er det her ikon - så føler jeg bare, at hun ingen kontrol har over sit liv overhovedet, og det synes jeg ikke er fair.

Paris har i samme omgang afsløret, at hun trods alt ikke har talt med Britney om situationen.

- Nej, jeg kan ikke lide at bringe sådan nogle ting på banen. Hun er så sød og så uskyldig og bare sådan en sød pige. Vi taler bare om glade ting. Musik, mode... Sjove ting.

Britney har siden 2008 været umyndiggjort. Det betyder, at hun er blevet tildelt en værge, der bestemmer over hende, som en forælder bestemmer over et barn, der er under 18 år. Det er Britneys far, den 68-årige Jamie Spears, der de sidste 12 år har varetaget opgaven som stjernens værge.

https://imgix.seoghoer.dk/megar128226_1.jpg
 Foto: MEGA

Britney (th.) og Paris i byen sammen i november 2006. Billedet er taget blot få måneder, inden Britney barberede sig helt skaldet. (Foto: MEGA)

Sponsoreret indhold