Kendte23. november 2020

Charli D'Amelio slår vild TikTok-rekord

Den unge TikTok-stjerne Charli D'Amelio har som den første rundet 100 millioner følgere på det sociale medie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega698879_009.jpg
 Foto: MEGA

Det blev den kun 16-årige Charli D'Amelio, der som den første nåede 100 millioner følgere på det populære medie TikTok.

Ifølge The Verge er den unge influencer desuden langt foran alle andre TikTok-brugere. Der er nemlig kun to andre, der har formået at samle mere end 50 millioner følgere sammen, så noget tyder på, at Charli kan kalde sig TikTok-dronning længe endnu.

Charli D'Amelio oprettede sin profil på TikTok i maj 2019. Til sammenligning tog det 14 år, før en YouTube-stjerne nåede samme rekord.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega568285_079.jpg

Mere end 100 millioner følger nu den 16-årige Charli (tv.) på TikTok (Foto: MEGA)

Den 16-årige amerikaner har gennem sin nyfundne kendisstatus som TikTok-stjerne blandt andet lavet store samarbejder med adskillige modevirksomheder, ligesom hun også har medvirket i en Super Bowl-reklame og sågår har fået en drink på Dunkin' Donuts opkaldt efter sig.

Tidligere på ugen landede den unge stjerne i noget af et SoMe-drama, da hun og resten af familien delte video, hvor Charli brokker sig til YouTube-stjernen James Charles over, at hun (endnu) ikke har 100 millioner følgere.

- Fordi 95 millioner er bare ikke nok for dig?, spurgte YouTuberen sarkastisk, og det fik flere af Charlie D'Amelios følgere til at sige farvel til SoMe-stjernen.

Faktisk var der mere end én million følgere, der på kort tid besluttede sig for ikke længere at følge den unge kendis.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og derfor gik der blot få dage, før hun igen fik influencer-skibet på rette kurs og styrede direkte mod de 100, som hun nu officielt har rundet.

Så hvad kan hende der Charli D'Amelio egentlig? Ja, det er vi flere, der prøver at finde ud af, men i hvert fald laver hun det, de fleste andre TikTok'ere også gør.

Det er noget med noget lyd, noget med noget dans, noget med noget lol og noget med noget grineren klipning.

Så basically var jeg sådan der, du forstår det ikke, hvis du er gammel - eller bare så meget som en dag over 30.

89,5 millioner mennesker har blandt andet set dette stykke af et mesterværk inden for digital content:

@charlidamelio
♬ Adderall (Corvette Corvette) - Popp Hunna

Sponsoreret indhold