Kendte23. november 2020

Peter Birch i sorg over Amalies fars død

- Du var en god svigerfar, lyder det fra Amalies ”Paradise Hotel”-eks, "Ulven" Peter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160525-en_mand_der_hedder_ove-tsl-0016_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det er ingen hemmelighed, at Amalie Szigethy og ”Ulven” Peter Birch havde et turbulent forhold gennem flere år.

Men gennem både tv-ægteskab i Mexico, reality-tv og voldsanklager, virker det alligevel som om, at den 37-årige tv-kendis havde et godt forhold til sin nu afdøde svigerfar, Thomas Szigethy.

”Hvil i fred, skriver han på sin facebook med link til historien om Amalies fars død.

I sit opslag tilføjer han flere grædende smileyer og røde hjerter.

Gravsnaps

”Du bliver meget savnet. Husker vores tur til Mexico og husker da du inviterede mig til din mor og far. Du var en rigtig god svigerfar.”

Også ”Ulven Peters” story på Instagram bærer præg af det pludselige dødsfald.

På en frokostrestaurant tog den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager, der i dag arbejder som låsesmed, plads med en ven for at ”drikke det væk”, som der står i teksten over videoen.

Sammen med rejemadden fik de to store mængder både øl og snaps, tilsyneladende.

"Ulven Peter" poster desuden et billede, hvor Amalies far står ved hans side til brylluppet i Mexico. Han mindes ham med Kim Larsens "Pianomand".

https://imgix.seoghoer.dk/sh-771400-1.jpg
 Foto: SE og HØR

Peter og Amalie blev viet for rullende kameraer i 2011 i Mexico- dengang var Amalie 19 år gammel (Foto: SE og HØR)

Peter og Amalie mødte hinanden under sjette sæson af ”Paradise Hotel” i 2010.

Datter lige på trapperne

Amalies far døde fredag – 58 år gammel. Søndag aften satte den knuste datter ord på det tragiske tab:

- Min kære dejlige far er gået bort og det er så unfair. Ganske enkelt uvirkeligt for mig og min familie, skriver hun i et længere opslag på Instagram, hvor hun samtidig fortæller sine følgere, at hun i denne stund ville ønske, at hun ikke var en offentligt kendt person.

- Jeg har ikke brug for at blotte mine følelser, men jeg kan ikke gemme mig, og jeg har brug for at lave det her opslag, skriver hun videre.

Thomas Szigethy fik fire børn, der i alt har givet ham fire børnebørn. Det femte, en pige, som Amalie lige nu er gravid med, ventes at komme til verden i den kommende uge.

Sponsoreret indhold