Panik hos Anders Lund Madsen: Prisfald
Måske var Anders Lund Madsen lidt for hurtig, da han forleden købte en stor og meget dyr villa beliggende i første række til Lyngby Sø.
Han havde nemlig ikke sørget for først at finde en sælger til sit byhus på Østerbro.
Derfor ligger den 57-årige underholdningsjournalist og far til syv nu inde med to helårsboliger samt en ødegård i Sverige.
Anders Lund Madsen har derfor sat prisen på københavnerboligen ned. Rækkehuset kan nu fås 250.000 kr. billigere end i sidste uge.
Anders Lund Madsen er blevet far for syvende gang
Prisen er med andre ord ændret fra 16,5 mio. kr. til 16.250.000 kr.
Den modebevidste entertainer har dog stadig masser af friværdi at tære på. Da han i 1995 købte rækkehuset på Østerbro, betalte han kun 1.495.000 kr. for det. Siden har han optaget lån for omkring 6,5 mio. kr. i ejendommen.
Huset ved Lyngby Sø betalte Anders Lund Madsen 14,4 mio. kr. for.