
Løvinden Mia Wagners nye hule

For et år siden afslørede SE og HØR, at erhvervskvinden Mia Wagner var flyttet fra kæresten Anders.
Nu skifter Løvens Hule-donnaen Viborg ud med Vedbæk.
I hvert fald har Mia Wagner, som 1. juledag fylder 43 år, købt sin egen bolig i det sjællandske whiskybælte.

Mia Wagner, som er mor til to piger, har betalt 4.925.000 kr. for rækkehuset, som ifølge Tingbogen er på 88 kvm. I salgsannoncen blev boligarealet opmålt til 123 kvm.

Mia Wagner faldt for denne ejendom i Vedbæk. (Foto: Googlemaps)
Mias whiskybælte-domicil ligger i en totalrenoveret ejendom fra 1992 få hundrede meter fra Vedbæk Strandvej og ganske tæt på den lokale tennisklub.

Mia Wagner i karantæne: Sådan får hun tiden til at gå
Da rækkehuset i april blev sat til salg var prisen 5.195.000 kr., så løvinden sikrede sig et nedslag på knap 300.000 kr. i forhold til den oprindelige pris.