Kendte25. november 2020

Hvad foregår der lige her? Vildt billede af Jonas Brothers florerer

Mine damer og herrer, søstrene Jonas!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jb.jpg
 Foto: Twitter/@Harrisonposting

Der er mange glæder ved helt simpel billedredigering, og takket være en særlig russisk én af slagsens får verden nu en feminin udgave af Jonas Brothers at se.

Teknologien bag den russiske redigeringsapp, FaceApp, er så veludviklet, at man stort set bare kører et billede gennem dens funktioner, og så har du dig selv eller andre som kvinde/mand, som gammel, som baby eller som noget helt fjerde.

En kløgtig og nysgerrig Twitterbruger har nu fået internettet op af stolen, ved at forvandle de tre populære drenge, Nick, Joe og Kevin fra popbandet Jonas Brothers til de lækreste sild.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega620279_038.jpg
 Foto: MEGA

Nick, 28, Kevin, 33, og Joe, 31, som vi kender dem (Foto: Mega)

”Hvordan kan det være, at Kevin er den mindst attraktive bror, men den absolut mest attraktive søster,” lyder det fra flere samstemmende kommentarer på opslaget, der blot præsenteres:

”Jeg bruge FaceApp og gjorde det umulige, her er Jonas Sisters, mine damer og herrer!”

En anden bruger mener, at man med et trylleslag har fremskaffet et billedet af skuespillerinderne Miranda Cosgrove og Aubrey Plaza, samt sangerinden Hailee Steinfeld ude til højre.

Gennem det meste af kommentarfeltet under oplsaget, der indtil videre har høstet omkring 217.000 likes, bliver der gættet på, hvem de tre drenge nu ligner mest.

En enkelt kvindelig fan påpeger endda med begejstring, at Joe i midten kunne være hendes hemmelige tvillingsøster.

Jonas Brothers blev dannet tilbage i 2005, da de deltog i forskellige film og tv-programmer – eksempelvis Dasneys ”Camp Rock”, hvor også sangerinden Demi Lovato gjorde sig bemærket.

Gruppen valgte at tage en pause fra sangkarrieren i 2013, men overraskede tidligere på året deres fans med to nye sange.

Sponsoreret indhold