Reality25. november 2020

"Nybyggerne": Nu er vinderne fundet

Sunnvá og Martin vandt årets "Nybyggerne"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nybyggerne_02_0.jpg
 Foto: Peter Leth-Larsen/TV 2

Det har kostet kræfter for de fire par i "Nybyggerne" at få hvert deres Silkeborg-hus klar til den længeventede finale.

Og nu er spændingen udløst i TV2-programmet med den vilde præmie til en værdi af 2,6 millioner kroner.

25-årige Sunnvá og 32-årige Martin fra det blå hus er af seerne netop blevet udråbt som vindere.

Et chok

Og selvom de var stolte af deres ni ugers arbejde i huset, så var de langt fra sikre på deres sejr.

Blåklædte Sunnvás tårer trillede, mens hun fik overrakt skødet på huset til 2,6 millioner kroner.

- Det kom fuldstændig bag på os. Vi havde faktisk allerede pakket vores ting, for vi var helt sikre på, de var et af de andre par, der løb med sejren, fortæller Martin, da SE og HØR fanger dem lige efter finalen.

- Nu skal vi til at pakke ud igen, griner de.

25-årige Sunnvá og 32-årige Martin bor i en lejlighed på Amager, som lige skal sælges, før de kan rykke Københavnerlivet helt og ved rødderne og rykke til Balle ved Silkeborg.

Gik på knæ

Onsdag aften under konfettiregnen var det ikke kun nøglerne til huset, der løb med opmærksomheden i hænderne på det unge par.

Martin afslørede nemlig, at han for en måned siden friede til sin Sunnvá.

- Jeg inviterede hende på en overraskelsestur til Kokkedal Slot og gik ned på knæ. Nu er det nu, tænkte jeg, fortæller Martin.

https://imgix.seoghoer.dk/_mho0713.jpg
 Foto: Martin Høien

Det unge par har nu sikret sig ægte voksenpoint i det nye store drømmehus ved Silkeborg - de klarede frieriet for bare en måned siden (Foto: Martin Høien)

De smaskforelskede nyslåede husejere har endnu ikke besluttet sig for hvordan og hvornår vielsen skal foregå, men de ved, at de drømmer om et stort bryllup.

- Vi skal lige have styr på det der corona først, siger Sunnvá.

Hus, ægteskab og... Børn?

Flere gange under finalen blev der hentydet til udsigten til børn i den nye hybel.

- Vi drømmer om at stifte en familie her, lød det fra Sunnvá, der på daværende tidspunkt som bekendt allerede havde pakket tasken og forsøgt at glemme tanken om livet i deres lille blå hus.

- Småfolk, småfolk, råbte Martins mor, da parret opløst i tårer kom tilbage til gæsterne i stuen.

- Jeg tror nu bare, det er nerver, fortalte den stolte 25-årige tandplejer, da hun skulle forklare sin voldsomme kvalme lige inden finalen.

- Hvorfor blev I så nervøse?

- Vi er vores egne værste kritikere, og det er vanvittigt, hvad kroppen går igennem i sådan en situation, fortæller parret efterfølgende, før de tilføjer:

- Men vi er så taknemmelige for seernes opbakning. De må jo have kunne lide vores udvikling og stil.

https://imgix.seoghoer.dk/nybyggerne_01.jpg
 Foto: Peter Leth-Larsen/TV 2

Martin og Sunnvá vandt nøglerne til det hus, de har brugt ni uger på at indrette (Foto: Peter Leth-Larsen/TV 2)

Parret fortæller til slut til SE og HØR, at de slet ikke har gjort sig tanker om fremtiden i huset endnu. Det har de ikke turde.

- Nu tager vi lige én ting ad gangen. Vi har jo slet ikke fattet det helt endnu, lyder det fra det feststemte vinderpar.

Sponsoreret indhold