Kendte26. november 2020

Sælger flere billetter end "Druk": "Retfærdighedens ryttere" er et megahit

Coronavirus har ikke fået lov til at sætte en stopper for filmen "Retfærdighedens ryttere", der har haft en formidabel åbningsweekend
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er blevet slynget ualmindeligt mange biografbilletter hen over disken i løbet af weekenden, og det er særligt én film, der har trukket det danske publikum i biffen.

Anders Thomas Jensens nyeste action-komedie "Retfærdighedens ryttere" har nemlig haft en fantastisk åbningsweekend med hele 125.887 solgte biobilletter.

Tæller man de solgte billetter fra snigpremieren med hopper salget op på 150.486 billetter.

Det er faktisk så mange billetter, at det slår den ellers helt imponerende premiere Thomas Vinterbergs film "DRUK" præsterede at levere i sommers.

"Retfærdighedens ryttere" løber derfor med titlen som årets største premiereweekend i de danske biografer. I samme omgang er det den bedste premiereweekend for en dansk film, siden Anders Matthesen-filmen "Ternet Ninja" havde premiere i 2018.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2004281_ryttere_still_overgaard_org_print.jpeg
 Foto: Nordisk Film

(Foto: Nordisk Film)

Hos filmens distributør Nordisk Film Distribution bliver de flotte resultater i den grad fejret med stor glæde.

– Vi lavede et sats ved at fremrykke filmens premiere med fem uger, men det er helt tydeligt nu, at beslutningen har været rigtig. Danskerne har været helt klar til RETFÆRDIGHEDENS RYTTERE. Og den har klaret sig langt bedre, end vi havde turdet håbe på, siger Frederik Honore, der er Market Director hos Nordisk Film, i en pressemeddelelse.

– Vi drømte om, at vi kunne nå 91.000 solgte billetter i premiereweekenden, fordi vi så ville slå Anders Thomas Jensens hidtil bedste premiereweekend. Men at den så laver 38 % mere end den, er ganske enkelt helt vildt. Over hele landet har der været fyldt godt op i biograferne, men heldigvis er der masser af kapacitet, så det hungrende danske biografpublikum skal ikke tøve med at købe billetter. Og da word-of-mouth på filmen er helt suverænt, forventer vi, at rigtig mange danskere vil se filmen i løbet af den kommende tid.

Sponsoreret indhold