Masser af penge

Der er penge i politik. I hvert fald, hvis man lever af at analysere den.
Mette Walsted Vestergaards kæreste Michael Kristiansen tjener over 4 millioner kr. om året på at fortælle om politik, kommunikation og medier.
Læs også: Så blev hun mor
Det fremgår af regnskabet for hans anpartsselskab Kristiansen Strategy, der har til huse på Vimmelskaftet i København. Ud over Michael Kristiansen er der mindst en lønnet medarbejder i firmaet.
Ingen kvaler, far betaler
Af det nyligt offentliggjorte regnskab fremgår det, at Kristiansen Strategy i 2010 havde indtægter på næsten 4,2 millioner kr. Det er et ordentligt hop fra 2009, hvor indtægterne løb op i 3,7 millioner kr.
Selv om Michael Kristiansen har trukket langt størstedelen af beløbene ud som løn og udbytte, er formuen i firmaet fortsat på 437.000 kr.
Dermed har Mette Walsted Vestergaard al den økonomiske tryghed, hun kan ønske sig - det samme har parrets datter Agnes, der kom til verden sidste år.