
Dokumenter afslører: Derfor døde Sean Connery

Den 31.oktober kunne familien til den 90-årige Sean Connery meddele, at skuespilleren var sovet stille ind i sit hjem på Bahamas.

Dengang lød det, at årsagen var længere tids sygdom, men familien gik ikke mere i dybden med, om coronavirus kunne have haft en indflydelse, eller hvilken anden sygdom, som skuespilleren kunne være blevet ramt af.
Nu kan det amerikanske medie TMZ, der er kommet i besiddelse af dødsattesten, afsløre, at ”James Bond”-stjernen døde af lungebetændelse, hjerteproblemer og alderdom.
Skuespillerens enke, Micheline Roquebrune har dog tidligere udtalt, at han led af svær demens, og at det dette, som i sidste ende var det, der tog livet af ham.
- Det var ikke noget liv for ham. Han var slet ikke i stand til at udtrykke sig til sidst. Han sov stille ind, og det var meget fredfyldt. Jeg var ved hans side hele tiden, og han gled bare bort, lød det fra hende.

Sean Connery sammen med sin kone Micheline Roquebrune. De to blev gift tilbage i 1975. Foto: MEGA
Den skotske skuespiller er nok allerbedst kendt for sin tid i rollen som ”James Bond”, som han fik lov at spille i syv år, hvoraf den første var ”Dr. No” fra 1962, og den sidste var ”Never Say Never Again” fra 1983.
Han blev desuden gjort til ridder i 2000 af dronning Elizabeth II.
Bliver på Bahamas
Sir Sean Connery boede på Bahamas de sidste år af hans liv, og enken fortæller, at han fortsat blive der.
- Vi har endnu ikke besluttet, hvad vi skal gøre. Det er noget, vi skal tale om snart, men han skal kremeres på Bahamas, det var det, han ønskede, fortalte hun kort tid efter.
Familien ønsker desuden at planlægge en mindeceremoni for skuespilleren, men først når coronavirussen ikke længere er en trussel.

Daniel Craig hylder afdøde Sean Connery
