Bubber: Job på SE og HØR
Han har fået et blowjob smidt lige op i ansigtet, han har været i swingerklub - ja, han har sågar været i klimafængsel. Alligevel er Niels Christian Meyer, alias Bubber, ikke blevet træt af nye udfordringer
Derfor bliver han nu ansat som journalistpraktikant på SE og HØR, hvor han i den populære TV2-serie "Danmark ifølge Bubber" skal prøve sine grænser af som reporter på Danmarks mest læste ugeblad.
Bubber begyndte i dag, onsdag, og skal arbejde frem til mandag i næste uge - så pas på, ude i virkeligheden: Vi har fået en ny medarbejder, der er villig til alt for at få den gode historie i hus.
TV-programmet sendes først i maj, og vi skal selvfølgelig af hensyn til TV-seerne ikke på forhånd afsløre, hvad Bubber får af udfordringer her på SE og HØR.
Men vi kan garantere, at han nok skal få testet sine egne grænser - også uden blowjob.