Krimi4. december 2020

70-årig får beskeder med coke-tilbud flere gange om ugen

Birthe bliver ofte kontaktet af pushere på telefonen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coke.jpg
 Foto: MEGA

"Hej venner og veninder. Byens bedste cola og bedste levering. 1g KUN 700kr 0,5g 400kr 1,5g 1000kr."

Sådan lyder en af de mange beskeder, der har tikket ind på 70-årige Birthes mobiltelefon flere gange om ugen i løbet af det sidste år.

Det skriver Nordjyske.

Birthe fra Hjørring får sms'er flere gange om ugen og på alle tider af døgnet fra pushere, der forsøger at sælge hende stoffer.

"Sommertilbud på coke" eller "Nu skal vi have fest", kan der for eksempel stå i sms'erne efterfulgt af et konkret tilbud.

- Jeg havde lidt fred i sommer. Men nu er det igen flere gange om ugen, og jeg er godt træt af det, siger Birthe til Nordjyske.

I februar anmeldte hun beskederne til politiet. Men det har indtil videre ikke hjulpet.

Selvom hun er irriteret over beskederne, er hun ikke skræmt over det.

- Pyt med mig, det værste, er alle de unge, der hopper på 'skidtet', siger hun til Nordjyske.

Sponsoreret indhold