Efter tre dates ved du, om han er den utro type
Der er mange ting, man skal tænke over, når man er på date: Er det coronasikkert, har jeg noget mellem tænderne, tænder jeg på ham - og vil han knalde ved siden af ved først tænkelige lejlighed?
Denne magiske vibrator svigter dig aldrig
Udfra devisen om at hellere være på den sikre side nu end at blive offer for utroskab senere, kommer parforholdseksperter med bud på, hvad du skal holde øje med, når du er på date med en ny mulig kæreste.
Ifølge australske Debbie Rivers og Iona Yeung bør du være opmærksom fire former for adfærd, som din date ubevidst signalerer: ‘Jeg er den utro type.’ Eller som minimum er han typen, som spiller på flere heste i lang tid.
Og så skal du følge dine mavefornemmelser og finde nærmeste udgang.
Ikke fokus på dig
Det kan lyde fuldstændigt vanvittigt, at det skulle være nødvendigt at skrive: Men der er en vigtig regel, når man er på date:
Man holder sit fokus på den person, man nu drikker kaffe eller går en coronasikkert gåtur med.
Gør klar til date: Få alt til intimbarberingen her
Og har fyren ikke det, er det et klart advarselstegn.
Hvis din date har svært ved at holde øjenkontakt, selv i kort tid, bør du tænke over, hvor hans fokus så er, når den nu ikke er på dig. Se hvor han kigger hen - hvis han lurer, hver gang der en pige går forbi, ringer alarmklokkerne.
Men dette signal er dog ikke nok til, at du bør gå med det samme. For en erfaren Don Juan ved godt, at han skal give dig opmærksomhed, og den søde fyr kan være så genert og intimideret af din skønhed, at han ikke ved, hvor han skal kigge hen.
Træt af at swipe? Prøv disse tre datingtrends
Mobil-parAnoid
Din dates mobiladfærd kan også afsløre kommende utroskab. Er han ekstremt påpasselig med, at du ikke kan se, hvad der sker på hans mobil, skal du være opmærksom.
Mobilen gør det nemlig nemt for folk at være utro, og derfor beskytter den utro type telefonen mod nysgerrige blikke.
Lægger han dem med skærmen ned, har notifikationer slået fra og lægger han den abrupt fra sig, når du kommer tilbage fra toilettet og er meget hemmelig omkring, hvem han skriver eller taler med, kan det være tegn på, at han er lige lovlig mobilbeskyttende af sidespringsårsager.
Heller ikke denne adfærd kan stå alene, for det kan også være tegn på, at han vil give dig og ikke mobilen sin fulde opmærksomhed.
Sådan spotter du en dating-svindler
Taler ikke om venner og familie
Selvfølgelig skal man ikke møde hinandens familie og venner på de første dates. Men det er forventeligt, at man taler om dem. Det giver vigtige informationer om hans evne til at have realtioner, om hans opvækst og verdensbillede.
Men udelader ham dem og undviger samtaler om dem og vil han slet ikke tale om, at I skal mødes, er der grund til at være mistænksom.
-
Personer, der er utro, bryder sig ikke om, at familie og venner blandes ind i deres datingliv, fordi de er bange for, at omgangskredsen taler over sig og dermed afslører andre affærer.
Ingen profiler
Det kan lyde usandsynligt, men der er faktisk personer, som ingen officielle profiler har på sociale medier som facebook og instagram.
Det kan skyldes, at han vil holde noget hemmeligt, fx utroskab. Han kan gå under radaren, og du kan ikke følge med i hvem han er i kontakt med.
Tænk over dette efter tre dates:
Stoler du på ham?
Lytter han til dig?
Giver han dig sit fokus?
Stiller han spørgsmål?
Er han mobil-paranoid?
Taler han om sine følelser?
Taler han om sine venner og familie?
Tjekker han andre piger ud, mens I er på date