Kendte8. december 2020

Klaus Pagh kort inden sin død: Jeg overlever det ikke

Teaterdirektøren og levemanden Klaus Pagh kom med en dyster udmelding kort inden sin død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-718200.jpg
 Foto: Martin Høien

Klaus Pagh blev 85 år gammel.

Familien oplyser, at den gamle levemand sov stille ind i hjemmet i sin eksklusive lejlighed i Tuborg Havnepark nord for København.

Tilbage i maj måned fortalte den folkekære skuespiller til SE og HØR, at han røvkedede sig i hjemmet på grund af coronavirussens restriktioner.

Han var træt af, at han ikke kune leve livet, som han plejede før coronavirussen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kh_bb_claus_pagh003_preview.jpg

Klaus Pagh i hjemmet med Pawarisa og sin hund. Foto: Aller Media

– Det er så kedeligt, som det kan være. Jeg sidder hjemme og får ikke besøg. Jeg må bare vente, til de finder en vaccine, fortalte Klaus Pagh.

Til det sidste håbede han på, at en vaccine blev udviklet og livet igen kunne blive normalt. Men netop som de første personer rundt omkring i verden bliver vaccineret, døde den gamle teaterkonge.

Sammen med sin kone Nancy havde han forskanset sig i lejligheden. Han frygtede allerede i foråret, at virussen kunne blive hans endeligt.

- Jeg er nervøs for, at det er slut, hvis jeg får corona, for jeg er 84 år gammel. Det er ikke, fordi der er skønne udsigter for fremtiden, sukkede den tidligere levemand.

Artiklen fortsætter undet billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20171029_mr_klauspagh_009.jpg

Klaus Pagh sammen med Nancy. Foto: Mikael Rieck

https://imgix.seoghoer.dk/sh-89382_preview.jpg

Sonja Oppenhagen og Klaus Paghs bryllup. Foto: Børge Walther

https://imgix.seoghoer.dk/6ulf.jpg

Claus Ryskjær, Ulf Pilgaard, Klaus Pagh og Ole Thestrup. Foto: Niels S. Andersen

I de gode gamle dage var Klaus Pagh på toppen. Han blev beskrevet som Danmarks svar på James Dean. I 1973 blev han gift med skuespilleren Sonja Oppenhagen, som han har datteren Anne med.

Klaus Pagh medvirkede i 13 film i perioden 1956-62 og vandt popularitet hos teenagepigerne, men ikke generelt som skuespiller. Han spillede også med i Soldaterkammerat-serien.

Men de fleste kendes ham som teaterdirektør og igangsætter af en lang række revyer, farcer og komedier med navne som Jørgen Ryg, Preben Kaas, Dirch Passer, Lisbeth Dahl og Claus Ryskjær på rollelisten.

– Jeg glæder mig til at komme ud, hvis der kommer en vaccine. Men der er sikkert lange udsigter. Nu har jeg heldigvis en skøn lejlighed og en dejlig kone, der forkæler mig, fortalte han.

Klaus Pagh efterlader sig tre børn fra tidligere forhold. Han har adopteret Nancys datter Pawarisa.

Sponsoreret indhold