Få overblikket: Disse restriktioner gælder nu

Mette Frederiksen proklamerede mandag på et pressemøde, at smitten var for høj, og at der derfor ville blive gennemført en lang række skærpede restriktioner.
Restriktionerne gælder i de 38 kommuner listet nedenfor indtil 3. januar
Restauranter, barer mv.
Tirsdag var sidste chance for at tage på restaurant, bar eller lignede, der fra onsdag skal holde lukket for servering.
Der er fortsat mulighed for takeaway.
Regeringen opfordrer samtidig til, at man ikke tager flere end én person afsted på juleshopping.
Sport og fritid
Idræt-, forenings- og fritidsaktiviteter skal holde deres indendørsarealer lukket for offentligheden i de 38 ramte kommuner.
Det gælder også svømmehaller og fitnesscentre.
Det gælder ikke professionelle idrætsudøvere, som fortsæt kan anvende indendørsarealerne.
Indendørsareler i forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier og lignende skal også lukkes for offentligheden.
Uddannelse:
Elever fra 5. klasse og op er blevet sendt hjem, mens elever fra 0. – 4. klasse samt sårbare børn og unge undtaget.
Dermed er elever og kursister på ungdoms- og voksenuddannelsen også sendt hjem og skal nu frem til jul undervises digitalt.
Eksaminer er undtaget, da det ikke er muligt at omlægge dem til digitale.
Kultur:
Også kulturinstitutioner er blevet ramt af denne omgangs nedlukning og skal lukke deres indendørsarealer af for offentligheden.
Det gælder teatre, koncertsale, spillesteder, museer, kunsthaller, kulturhuse, biografer, biblioteker, aftenskoler, daghøjskoler, Folkeuniversitetet og musik- og kulturskoler.
Arbejdspladser:
Samtidig opfordrede statsministeren alle offentligt ansatte til at tage arbejdet med hjem, hvis det var muligt.
Den samme besked fik private arbejdsgivere.
De 38 kommuner
Albertslund
Allerød
Ballerup
Brøndby
Dragør
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Køge, Lejre
Lyngby-Tårbæk
Odense
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Slagelse
Solrød
Tårnby
Vallensbæk
Vordingborg
Aarhus.