Krimi9. december 2020

Kæmpe ændring på verdens største pornoside

Pornhub har ændret en stor del af måden, de driver forretning på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pornhub.jpg
 Foto: Curtis Means/Zuma/Ritzau Scanpix

Efter vedvarende kritik, har Pornhub valgt at ændre reglerne for, hvem der kan dele indhold på deres platform.

Indtil tirsdag 8. december, kunne alle, der oprettede en gratis konto, uploade indhold på siden, ligesom man også kunne downloade videoer.

Det er nu lavet om, sådan at man skal være godkendt bruger for kunne uploade videoer, der vil være større modering på siden, og det er ikke længere at downloade videoer.

Det skriver Pornhub i en pressemeddelelse.

Kritikken, der har affødt ændringer, har især haft med børneporno at gøre, hvor der i den seneste tid i New York Times har været kritik af sitet.

I forskellige artikler er kvinder trådt frem, som på den ene eller anden måde har fået optaget en nøgenvideo imens de har været unge, i et tilfælde 14 år, og den er derefter blevet delt på sitet.

piratplatform

På grund af Pornhubs tidligere politik i forhold til deres indhold, har sitet ikke kun været brugt til porno.

Der ligger for eksempel også materiale, som er beskyttet af copyright, såsom en fan-redigeret sammensmeltning af prequel-filmene i Star Wars serien.

Ændringer kommer også selvstændige pornoskuespillere til gode, som har klaget over, at deres indhold er blevet delt gratis på pornosiden.

[node:advert-in-body_3

Det er især blevet relevant, efter sider som OnlyFans har vundet frem, hvor brugerne kan følge en pornostjerne og få eksklusivt indhold på abonnementsbasis.

Sponsoreret indhold