Sia blander sig i sag mod Shia LaBeouf: Han er en patologisk løgner
Fredag kom det frem, at den britiske singer-songwriter FKA Twigs, med det borgerlige navn Tahliah Debrett Barnett, for retten i Los Angeles har fremsat en række anklager mod sin tidligere kæreste – Hollywoodstjernen Shia LaBeouf.
Ifølge hende skulle han – mens de var sammen – have skubbet hende ind i en bil, kørt stærkt og uforsvarligt, mens han bad hende erklære sin kærlighed, ligesom han inden da havde taget kvælertag på hende.
I det hele taget beskriver sangerinden et forhold med følelsesmæssig, psykisk og fysisk vold.
- Det jeg gik igennem med Shia, var det værste, som jeg har prøvet i hele mit liv, siger hun.
- Han narrede mig
Nu får hun opbakning fra en af Shias tidligere samarbejdspartnere, popsensationen Sia Furler, som benyttede sig af LaBeoufs talenter i sin musikvideo til megahittet ”Electric Heart”.
I et opslag indrømmer Sia, at også hun har været udsat for han grænseoverskridende adfærd.
”Jeg er også blevet såret følelsesmæssigt af Shia, en patologisk løgner, som narrede mig ud i utroskab ved at påstå, han var single,” lyder det fra 44-årige Sia på Twitter.
Hun uddyber sin reaktion på artiklen i New York Times, der var i besiddelse af søgsmålets dokumenter.
”Jeg er overbevist om, at han er meget syg, og jeg har medfølelse for ham OG hans ofre. Bare vis, hvis du elsker dig selv – bliv væk, hold dig i sikkerhed.”
Ville køre galt
”Chandelier”-sangerinden bruger desuden sine opslag til at sende til styrke afsted til den 32-årige FKA Twigs, som er den ene af de to kvinder bag påstandene. Udover hende står en anden af Shias eks’er, Karolyn Pho, frem med lignende oplevelser.
”I øvrigt, så elsker jeg dig,” lyder det henvendt til Barnett:
”Dette er meget modigt, og jeg er meget stolt af dig.”
FKA Twigs anklager går blandt andet på en særlig aften på Valentins dag, hvor Shia skulle have truet hende med at køre galt, hvis ikke hun erklærede sin kærlighed. Han slingrede og satte farten yderligere op, hvis ikke hun sagde de tre ord til ham.
Artiklen fortsætter under billedet:
FKA Twigs og Shia LaBeouf var sammen lidt under et år (Foto: MEGA)
I en anden sammenhæng er hun vundet ved, at han har forsøgt at kvæle hende. Ifølge sangerinden tvang Shia hende til at sove nøgen, mens han selv havde en ladt pistol liggende ved siden af sengen.
Desuden beskylder hun ham for bevidst at have overført en kønssygdom til hende.
Du kan se Sias "Electric Heart" med Shia LaBeouf herunder:
Findes ingen undskyldninger
Parret var sammen i under et år, før de slog op i maj 2019 – på daværende tidspunkt lød forklaringen, at Tahliah Debrett Barnett havde for meget at se til.
Tilbage i 2015 var Shia en af stjernerne i Sia-musikvideoen til ”Electric Heart”, hvor også den australske stjernes faste maskot, danseren Maddie Ziegler, er med.
Shia svarede torsdag på Barnetts beskyldninger i en mail til New York Times:
”Der findes ingen undskyldninger for mit alkoholmisbrug, mine aggressioner. Jeg har været voldelig overfor mig selv og alle omkring mig i flere år. Jeg har en historik, hvor jeg har såret folk tættest på mig. Jeg skammer mig over den historik, og jeg er ked af, at jeg har såret dem. Der er ikke så meget andet, jeg kan sige.”