Anna Seneca afslører: Det skal vores søn hedde
"Paradise Hotel"-parret Anna Seneca og Oliver Erngart går lige nu og glæder sig til, at deres søn kommer til verden.
Forberedelserne til guldklumpens ankomst har været i gang længe, og her næsten halvvejs gennem graviditeten begynder det at tage fart for den kommende mor, som lige nu er aktuel i Viaplay-serien "Boss Ladies".
- Jeg synes, det er gået langsomt, og at jeg bare ligner en, der har spist for meget buffet. Men nu går det den rigtige vej, siger Anna i et interview med Rød Løber.
Se hele interviewet i toppen af artiklen!
Babybulen er nu til at få øje på hos Anna, men der er flere ting, som har ændret sig, siden hun blev gravid.
- Jeg har været utroligt træt her i de første par uger. Jeg kunne sove døgnet rundt, og det har Oliver været glad for, fordi han er B-menneske, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet...
Anna og Oliver mødte hinanden i den seneste sæson af "Paradise Hotel" (Foto: Søren Lamberth)
På hjemmefronten er tv-parret også ved at få styr på en helt masse, til når den lille kommer. Men hvad med navnet? Er der styr på det?
- Ja, det har vi egentlig uden at have det alligevel, afslører Anna og fortsætter:
- Vi har nogle navne på tale, men vores førsteprioritet er helt klart Mio, og indtil videre er det det, han skal hedde.
Som udgangspunkt skal den kommende reality-baby altså hedde Mio, men det kan nå at ændre sig endnu.
- Vi vil ikke kalde ham det endnu, så vi kalder ham bare for baby. Fordi vi gerne vil se ham, før vi fuldstændig beslutter os for det, slutter Anna af.