Kaitlynn Carter afslører: Har fundet kærligheden
Både 2019 og 2020 har været nogle relativt turbulente år for den 32-årige reality-babe Kaitlynn Carter.
I august sidste år kom det nemlig frem, at hun og manden Brody Jenner efter blot et års ægteskab skulle skilles. Nyheden kom relativt kort tid efter, at seere verden over kunne følge deres knap så lykkelige parforhold i MTV-hittet ”The Hills: New Beginnings”.
Hurtigt fandt hun dog i stedet sammen med skandale-sangerinden Miley Cyrus, som selv lige var blevet skilt fra sin mand, Liam Hemsworth – også efter blot ét år som mand og kone.
Det forhold holdt dog heller ikke længe.
Men i 2020 har karantænetiden og lockdown angiveligt gjort noget helt særligt for tv-stjernen, der nu kan afsløre, at hun endnu en gang har fundet kærligheden.
Det var et par hede måneder, de to havde sammen. Foto: MEGA
- Jeg ønsker ikke at have et forhold, der bliver skrevet om eller vist i medierne. Jeg ønsker at gøre offentlige ting.
Og det lader til, at det er lige sådan et forhold, hun er i nu med Kristopher Brock – der dog selv har en vis kendisfaktor, da han er modedesigner.
Men alligevel har de to formået at have et relativt hemmeligt forhold til hinanden siden maj.
Kristopher Brock fotograferet i 2018 - og det er altså ham, der har sat kløerne i reality-baben. Foto: Ritzau Scanpix
- Det er det mest afslappede og dejlige forhold. Jeg har aldrig været i et forhold, der har været så nemt. Jeg føler, at han er den første voksne mand, jeg har datet, afslører hun og fortsætter:
- Han er en drøm.
Kristopher Brock startede brandet ”Brock Collection” i 2014 sammen med sin daværende kone, Laura Vassar Brock. De to blev dog skilt sidste år.