Kendte23. december 2020

Brad Pitt overrasker: Holder jul med børnene

Siden Brad Pitts og Angelina Jolies skilsmisse i 2016 har der været megen tumult omkring parrets børn. Men nu får han lov at holde jul med sine tre biologiske børn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

2020 har været et svært år for mange mennesker over hele verden. Men det lader til, at julen bliver særlig sød for den 57-årige ”Once Upon a Time In Hollywood”-skuespilleren.

En kilde tæt på Pitt kan nemlig fortælle, at han i år får lov til at holde jul med sine og Angelina Jolies tre biologiske børn; datteren Shiloh på 14 og de 11-årige tvillinger Knox og Vivienne.

Det skriver US Weekly.

- Børnene får også lov til at blive hos ham natten over, fortæller insideren.

Havde planer om jul sammen

Der har, siden parret kunne annoncere deres skilsmisse i 2016, været flere problemer angående forældremyndigheden.

Men så sent som i august tidligere i år, virkede det til, at Angelina og Brad var kommet tættere på hinanden igen, efter hun blev pålagt at give børnene bedre mulighed for at tilbringe tid sammen med deres far.

Lykken var så stor, at de endda planlagde, at de alle skulle holde jul sammen i år. Men de planer har så siden ændret sig, afslører insideren.

Deres ”egoer fylder igen for meget”, lyder det.

https://imgix.seoghoer.dk/mega517453_047.jpg
 Foto: MEGA

Angelina sammen med børnene Shiloh, Vivienne, Zahara og Knox i 2019. Foto: MEGA

- Brad og Angelina er begge lige meget ansvarlige for, at dramaet aldrig ender. Desværre er det børnene, det går ud over, fortæller kilden videre.

Trods parret har kæmpet med retten siden 2016, så har de to altså endnu ikke fundet en permanent løsning for forældremyndigheden.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brad_pitt_4.jpg
 Foto: MEGA

Trods en kort lykkelig stund med eks'en tidligere i år, så er der endnu ikke kommet styr på forældremyndigheden mellem de to. Foto: MEGA

Udover parrets fælles biologiske børn, så deler de også Pax på 6, Zahara på 15 og Maddox på 19.

De to skulle så sent som i sidste måned stå foran retten for at afgøre, hvad der skulle ske med børnene hen over julen. En af aftalerne der blev forhandlet var, at Pitt kunne få lov at have børnene overnattende juleaften.

Ifølge kilden er Pitts ønske en 50/50 ordning, men det er Jolie endnu ikke gået med til.

Sponsoreret indhold