Kendte31. december 2020

Dobbelt op på lykke: Esben Bjerre skal giftes og være far

Radio- og tv-vært Esben Bjerre er blevet forlovet med sin kæreste, Sisse Sejr, der er gravid med parrets andet barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/esben-bjerre.png
 Foto: Lars H. Laursen

Året slutter på toppen for den danske radio- og tv-vært Esben Bjerre og radiovært Sisse Sejr

Parret er nemlig både blevet forlovet og venter deres andet barn.

Det afslører Sisse i et Instagram-opslag, hun har delt med sine følgere torsdag formiddag.

- Jeg handlede et bålfad dagen efter lockdown, hvilket har vist sig at skulle ind på side 1 i min “How To Survive A Pandemic” bog (udkommer indenfor 100 år). Måske var bålfadet en af årsagerne til, at Esben i begyndelsen af sommeren spurgte, om jeg ville gøre det officielt. Efter et barn og et hus og diverse op - og nedture blev det et stort ja tak, skriver Sisse Sejr i sit opslag.

Men en romantisk sommerforlovelse var ikke nok, og parret kan derfor se frem til at byde deres andet barn velkommen i løbet af 2021.

- Og jeg kvitterede så et par måneder senere med at blive gravid igen, og denne gang indeni livmoderen. (Har allerede taget 20kg i ansigtet, så.. Det blir stort.), skriver hun.

I opslaget viser hun desuden både den voksende mave og den imponerende ring frem.

Parret har i forvejen en datter, der kom til verden i 2014.

Sponsoreret indhold