Reality4. januar 2021

"Ex on the Beach"-Jonas forklarer: Det betyder min tatovering

Jonas Arnesen er en af de store profiler i "Ex on the Beach All Stars", og nu forklarer den veltrænede fyr, hvad hans særlige tatovering betyder

Selv om denne femte udgave af "Ex on the Beach" er en "All Stars"-udgave, så har Jonas Arnesen formået at være en af de helt store stjerner.

Den veltrænede fyr kom sammen med Amalie Thulstrup ind som de første deltagere, som ikke før havde medvirket i knaldeprogrammet.

Gennem de første 20 afsnit har Jonas udmærket sig med vilde branderter, sex og drama, som vi kender Dplay-hittet for.

Men det er dog ikke alt, man lige ved om den hårdtpumpede gut, som allerede har etableret sig som et stort reality-talent.

Jonas har næsten den hele arm dækket af tatoveringer, men det er ikke den, som har fanget seernes opmærksomhed.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/16_jonas_ex_on_the_beach_2020_vedbaek.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Jonas har i sin første sæson i "Ex on the Beach" etableret sig som et stort navn (Foto: Søren Lamberth)

Det er tværtimod den lille blækklat, som fitness-fyren har på sit velvoksne bryst, der får folk "Ex on the Beach"-fans til at undre sig. Nu forklarer Jonas den.

- Til alle, der spørger om tatoveringen på mit bryst, så er det en mand, der skyder sig selv i hovedet med sine fingre, hvor der kommer blomster ud på den anden side, afslører han på sin Instagram-profil.

Tatoveringen er dog ikke kun til pynt. Faktisk ligger der en dybere mening bag lige præcis den.

- Kort fortalt så symboliserer den, at mange problemer kun findes i ens tanker, forklarer Jonas yderligere.

Du kan se "Ex on the Beach All Stars" på Dplay allerede nu!

Sponsoreret indhold