Krimi6. januar 2021

Unge rammes hårdt af nedlukning

Det vil føre til mere ensomhed og usikkerhed, når vi opfordres til kun at se egen husstand. Særligt unge rammes hårdt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/unge_ensomhed.jpg
 Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ingen fnis på teenageværelset, ingen gaming-aftaler med kammeraterne eller sports-aktiviteter med vennerne.

Nu rammer statsministerens næsten totale nedlukning for alvor Danmark. Og ikke mindst de unge.

Efter måneder med stort set ingen fest og al for meget online-undervisning er landets børn og unge yderligere 'grounded', skriver DR.

Og det kan få store konsekvenser med stigende ensomhed og isolation for mange unge, lyder advarslen fra to organisationer.

- Lige nu er det kritisk. Vi får flere og flere unge, som har problemer, som har svært ved at se en vej ud, fortæller Trine Hammershøy, der er direktør for Det Sociale Netværk Headspace, der landet over driver 25 centre, hvor unge kan få hjælp.

- Deres udfordringer er ensomhed og usikkerhed på, hvad der skal ske. Usikkerhed i forhold til, hvor lang tid det varer og i forhold til deres uddannelse, fortæller hun til DR.

Også hos Ungdommens Røde Kors deles bekymringen.

- Vi skal aflyse weekendlejre, vi skulle holde i slutningen af januar, hvor vi skulle have børn fra udsatte familier væk fra deres hverdag, siger landsperson Troels Boldt Rømer fra Ungdommens Røde Kors til DR.

Sponsoreret indhold