Kongelige11. januar 2021

Bekræftet: Dronning Elizabeth og prins Philip har fået corona-vaccine

Den 94-årige monark og hendes 99-årige ægtemand er blevet vaccineret mod den yderst smitsomme sygdom
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Allerede 1. januar bekræftede det danske kongehus, at dronning Margrethe, 80, var blevet vaccineret mod coronavirus.

Og nu er majestætens kongelige kolleger i Storbritannien nu fulgt trop: Det britiske kongehus bekræftede i weekenden, at dronning Elizabeth og prins Philip er blevet vaccineret.

- Dronningen og hertugen af Edinburgh har i dag modtaget COVID-19-vaccinationer, bekræftede en talsperson fra Buckingham Palace lørdag over for ugebladet People.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega679137_001.jpg
 Foto: MEGA

Med deres høje alder er dronning Elizabeth og prins Philip begge i højrisiko-gruppe. Foto: MEGA

Ifølge ugebladets oplysninger er vaccinen blevet givet af en huslæge på Windsor Castle. Her har parret, der sidste år kunne fejre 73-års ægteskab, levet i isolation siden marts.

Dronningens barnebarn, prins William, 38, blev smittet med coronavirus tilbage i april, mens hendes ældste søn, 72-årige prins Charles, blev smittet med den frygtede virus tilbage i marts.

Sponsoreret indhold