Kendte11. januar 2021

Skaber af "Bridgerton": Så mange sæsoner kommer der

"Bridgerton"-fans kan godt glæde sig, for det ser ud til, at der kommer MANGE sæsoner af det populære Netflix-show
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210107-185322-4-1920x1920we.jpg
 Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Siden "Bridgerton" fik premiere på Netflix den 25. december, har den taget verden med storm.

Serien, der bedst kan beskrives som et miks af "Gossip Girl" og et Jane Austen-drama, er set af intet mindre end 63 mio. husstande og ligger dermed i top fem over de mest sete Netflix-serier.

Og hvis du er en af dem, der slugte de 10 første afsnit i sæson et råt, så er der godt nyt.

Chris Van Dusen, som er bagmanden bag serien, fortæller til mediet Collider, at hvis det står til ham, så kommer der hele otte sæsoner af det populære show, som er baseret på en bog-serie af Julia Quinn.

- Det er er familie med otte børn, og der er otte bøger, jeg ville elske at få mulighed for virkelig at fortælle historierne og kærlighedshistorierne for alle Bridgerton-søskende. For hver enkelt karakter, helt sikkert. Det ville jeg elske, fortæller han.

I den første sæson følger vi den unge Daphne Bridgerton, der er på jagt efter en ægtemand. En aftale, som hun laver med hertugen Simon Bassett, udvikler sig og går ikke helt som ventet.

I slutningen af sæsonen åbnes der op for, at man den kommende sæson følger hendes ældste bror Anthony Bridgerton, som nu skal til at finde sig en passende hustru.

Sponsoreret indhold