Elvira Pitzner fortrød: Derfor slettede hun vaccine-skeptisk story
Hvordan går det med kærligheden? Hvad har du gjort for at tabe dig?
Når en kendis som Elvira kaster sig ud i en såkaldt spørgerunde på Instagram, vil hendes mere end 200.000 følgere ofte vide nogenlunde det samme.
Onsdag aften skulle den 23-årige ”Diamantfamilien”-stjerne dog også forholde sig til et lidt mere aktuelt emne.
”Vil du tage imod coronavaccinen,” spørger en følger i et nu fjernet punkt.
SE og HØR er i besiddelse af skærmbillede af Elviras svar, som nu florerer mange andre steder end på hendes egen profil.
”Hvis jeg SKAL,” svarer Elvira, og fortsætter:
”Helst ikke, da jeg har hørt den kan medføre infertilitet.”
SE og HØR fanger Elvira torsdag formiddag for at få en kommentar til svaret, men Elvira vil nu helst ikke gøre sig klog på vaccinespørgsmålet.
- Ja, jeg slettede min story igen efter fem sekunder. Folk har så stærke holdninger, og det er et følsomt emne. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, fortæller hun.
Elvira Pitzner har i skrivende stund 211.000 følgere på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet:
Pitzner holder sig til tv og tøj - og knap så mange vaccine-udtalelser - i fremtiden
(Foto: Mikael Rieck)
Falske oplysninger
Tilbage i december florerede en historie på facebook om nedsat fertilitet i forbindelse med Pfizer-vaccinen. Opslaget er siden blevet anmeldt for falske oplysninger om covid-10 og fjernet fra de sociale medier.
Flere medier - herunder Business Insider - har talt med eksperter, der afviser historien om nedsat frugtbarhed i forbindelse med vaccinen.
Over for SE og HØR fortæller Elvira, at hun nok ikke kommer til at udtale sig om den slags på sin story.
- Jeg skal ikke tage stilling til vaccinen, og om den er god eller dårlig. Jeg holder mine politiske holdninger for mig selv, lyder det slutteligt fra Elvira, før hun må afbryde og gå til et møde.