Kendte20. januar 2021

Trump benåder Lil Wayne

Rapperen stod ellers til at afsone 10 års fængsel for overtrædelse af våbenloven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lilwayne.jpg
 Foto: MEGA

USA's præsident Donald Trump har i dag sidste arbejdsdag i Det Hvide Hus, men ikke desto mindre har han stadig haft travlt med at bruge sin magt.

Præsidenten har netop benådet 73 personer fra deres domme, heriblandt rapperen Dwayne Michael Carter Jr. bedre kendt som Lil Wayne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.

19. december Lil Wayne blev ellers idømt 10 års fængsel for at medbringe en ladt pistol, da han landede i Miami i sit privatfly.

Den hårde straf skyldtes, at han for over 10 år siden også havde overtrådt våbenloven.

Lil Wayne beskrives i pressemeddelelsen som en "troværdig, godhjertet og generøs" person, fordi han har støttet op om velgørenhed - blandt andet til hospitaler og fødevarebanker.

Rapperen bliver desuden omtalt som "en forsørger af sin familie, en ven af mange, en tillidens mand, en naturlig giver til de mindre heldige, en vejviser og en gamechanger."

Lil Wayne har tidligere tilkendegivet sin støtte til Trump på Twitter.

Sponsoreret indhold